Et udstrakt selv

Abstract

Artiklen undersøger unge studerendes (18-25 år) narrativer om trivsel og håndtering af præstationskrav i forbindelse med at være under uddannelse. Unges brug af receptpligtig medicin til ikke-medicinske formål som at trives eller præstere bedre diskuteres i lyset af et øgende præstations- og effektivitetspres i det danske uddannelsessystem. Analysen viser, at de unge bruger medicin ud fra meget forskellige logikker og forbehold. Nogle unge normaliserer egen brug og ser den som en legitim måde at håndtere oplevet pres på og som en mulighed for at differentiere sig. Andre mener, at de burde kunne klare sig uden. Disse unge fortæller om etiske dilemmaer og om en følelse af at snyde og at bevæge sig væk fra et ’autentisk’ selv. Mange unge fortæller om en følelse af utilstrækkelighed og om stor ambivalens over for de samfundsmæssige krav, de oplever. Artiklen diskuterer, hvorvidt den øgende individualisering i samfundet, både når det gælder valg og ansvar, måske kræver for meget af unge under uddannelse.