Abstract
Videnskabsfolk griber i stigende grad til aktivisme for at råbe beslutningstagerne op på klimadagsordenen. Denne artikel undersøger et sådant tilfælde: den første nordiske civile ulydighedsaktion udført af forskerbevægelsen Scientist Rebellion foran Klimaministeriet i København i 2021. I min retoriske kritik fokuserer jeg på mediedækningen af demonstrationen for at undersøge, hvordan videnskabelig etos bliver forhandlet i mødet med aktivistisk praksis i det offentlige rum. Gennem en læsning af forskeraktivisternes brug af stedslig- og bevægelsesretorik argumenterer jeg for, at vi med fordel kan nuancere vores blik på videnskabelig etos i klimakrisen. Krydsfeltet mellem videnskab og sociale bevægelser blotlægger behovet for at forstå etos som urolig, snarere end en slags gradvis og stabil opbygningsproces. Afslutningsvis argumenterer jeg for, at en retorisk-humanistisk tilgang til sociale bevægelsers mulighed for at forandre samfundet kan nuancere og supplere de mere deterministiske forandringsteorier, som dem Scientist Rebellion tager udgangspunkt i
Reference85 articles.
1. Baker, E. & Oreskes, N. (2017). “It’s No Game: Post-Truth and the Obligations of Science Studies.” Social Epistemology Review and Reply Collective, 6 (8), s. 1-10. DOI: http://wp.me/p1Bfg0-3FB
2. Bhaskar, R. (2008/1975). A Realist Theory of Science. London: Routledge.
3. Brunner, E. A. & DeLuca, K. M. (2016).”The Argumentative Force of Image Networks: Greenpeace’s Panmediated Global Detox Campaign.” Argumentation and Advocacy, 52, s. 281.299. DOI: 10.1080/00028533.2016.11821875.
4. Brysse, K.; Oreskes, N. O’Reilly, J. & Oppenheimer M. (2013). ”Climate change prediction: Erring on the side of least drama?” Global Environmental Change, 23, s. 327–337. DOI: 10.1016/j.gloenvcha.2012.10.008.
5. Capstick, S., Thierry, A., Cox, E. m.fl. (2022). “Civil disobedience by scientists helps press for urgent climate action.” Nature Climate Change, 12, s. 773–774. DOI: 10.1038/s41558-022-01461-y.