Abstract
Denne artikel er et resultat af et samarbejde mellem en sygeplejerske, en fysioterapeut, en
ergoterapeut
og en psykolog. Den er ikke en opskrift på, hvordan vi skal yde omsorg og hjælpe med praktiske
gøremål.
Den er ment som en opfordring til at spejle dig selv og din livsanskuelse i en række oplevelser,
som er
opstået ud af førsteforfatterens observationer i hverdagen med sin mor, der er ramt af demens.
Vi håber, gennem de beskrevne tematikker og fænomener, at kunne gøre praksis levende og
nærværende for sårbare mennesker, pårørende og deres professionelle hjælpere, og på den måde
bidrage til udvikling af et godt og trygt hverdagsliv for personer, der er ramt af
demenssygdomme.
Vores tilgang er fænomenologisk. Det giver sig tilkende ved, at vi på baggrund af vignetter med
eksempler på hverdagsoplevelser, ønsker at beskrive en række eksistentielle erfaringer ud fra
den måde
hvorpå de viser sig for os.
For eksempel har omsorgsteorier eller fysio- og ergoterapeutiske og psykologiske procedurer ikke
værdi
i sig selv, men de eksisterer, og har værdi som klangbund for det empatiske møde.
Hvert afsnit har en tematik (et fænomen) som omdrejningspunkt. På den måde forsøger vi at få en
række af de grundbetydninger frem, der knytter sig til de enkelte fænomener.
Hvorvidt det lykkes, er op til læseren at vurdere, men vær opmærksom på, at det godt kan være,
at dét,
vi kommer frem til, ikke svarer til dine eller mine holdninger, eller den i tiden gængse,
opfattelse af et
givent fænomen. Og det er heller ikke meningen!
Meningen er, at du skal mærke efter. Tage dig tiden til at fornemme, hvorvidt dét vi har
iagttaget og
beskrevet vedrørende de forskellige tematikker og fænomener holder vand, på trods af at det
måske
ikke passer med den mest udbredte forståelse.