Abstract
At være patient indebærer lidelse og et følelsesmæssigt pres, som kan skabe utryghed.
At skulle have hjælp fra andre, under sådanne vilkår kan være udfordrende. Både for patienten og
for sygeplejersken. Her er der risiko for, at misforståelser opstår, og at en konflikt
optrappes.
Konsekvensen heraf kan være, at sygeplejen påvirkes negativt, og at det medfører dårligere
behandling for patienten og dårligt arbejdsmiljø for sygeplejersken med øget risiko for mentale
belastninger, under- og overinvolvering og forråelse. Det kan derfor være betydningsfuldt at se
nærmere på disse konfliktoptrappende situationer, og på hvordan sygeplejersken kan hjælpe
patienten, sig selv og sit arbejdsmiljø. I denne artikel vil vi belyse dette ud fra teori om
konflikthåndtering og mentalisering via Kierkegaards tanker om hjælpekunst. Teorien om
mentalisering er bl.a. kendt indenfor det psykiatriske speciale.
I mentaliseringsteorien beskrives, hvorledes fagpersoner kan forstå, opretholde og stimulere
mentaliserende processer, for at hjælpe den anden i relationen.
Motivationen forud for denne artikel er, at den somatiske sygeplejerske også bør kende til
mentalisering, non-mentalisering og mentaliserende processer, for at kunne hjælpe patienten ved
“at finde ham der, hvor han er, og begynde der”, således at misforståelser og konflikter
håndteres, og god sygepleje består.
Reference9 articles.
1. 1. Karterud S., Bateman A. Mentaliseringsbaseret Terapi Manual og vurderingsredskab. Hans Reitzels Forlag. 2011.
2. 2. Hammerich E., Frydensberg K. Konflikt og kontakt, om at forstå og løse konflikter. Forlaget Hovedland. 2021.
3. 3. Glasl, F. Konfliktmangement - Ein Handbuch für Führung, Beratung und Mediation. Freies Geistesleben. 12. Akt. 2020.
4. 4. Teol.ku.dk - Søren Kierkegaard forskningscenter. Available at https://teol.ku.dk/skc/om- soeren-kierkegaard/soeren-kierkegaard-citater/Accessed 01-07-2023
5. 5. Wallroth, P. Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag. 2011.