Abstract
Baggrund
Der er store forventninger til forældre, når de er indlagt med deres barn. Det gælder særligt
forældre til børn med kronisk sygdom, som oplever manglende overskud, da indlæggelsen påvirker
en i forvejen udfordret hverdag.
Formål
At undersøge hvad der særligt har betydning for forældre til børn med kronisk sygdom, som
oplever gentagne indlæggelser sammen med deres barn.
Metode
I forbindelse med deres barns indlæggelse blev fire forældre interviewet med afsæt i Max van
Manens hermeneutisk fænomenologiske tilgang som også dannede grundlaget for analysen.
Resultater
Når forældre er indlagt med deres barn, foregår alt på barnets præmisser. Forældrene oplever, at
de bærer ansvaret for at sikre både barnets tryghed og sikkerhed. Det oplever forældrene kræver
en konstant agtpågivenhed. Som medindlagt forælder må man finde styrke til at sætte fornuft før
følelser. Erfaringer fra tidligere indlæggelser betyder, at forældrene over tid udvikler deres
rolle som eksperter i deres barns sygdom og reaktioner, hvilket påvirker deres relationer til de
sundhedsprofessionelle.
Konklusion
Forældre befinder sig i en sårbar position, når de er indlagt med deres barn. Dertil oplever de
sig ikke altid set, hørt eller forstået. For at forældrene kan holde øje, holde ved og holde ud
har de brug for de sundhedsprofessionelles omsorg og støtte undervejs.