Virtual Reality som et socialpædagogisk støtteredskab til borgere med social angst

Abstract

Artiklen er udarbejdet på baggrund af et semesterprojekt, hvor vi undersøgte anvendelsen af Virtual Reality (herefter VR) i socialpsykiatrien. Projektet tager udgangspunkt i interviews fra tre kommuner, der udbyder VR som et socialpædagogisk støtteredskab, med det formål, at for at få indsigt i borgernes oplevelse af VR, samt vejledernes syn på VR-teknologien som et socialpædagogisk redskab. Derudover har vi interviewet VR-udbyderen, kommunerne anvender. Dette for at få en forståelse for VR som teknologi og de underliggende teknologiske aspekter. De identificerede hovedfund er, at Virtual Reality-teknologi kan anvendes som et socialpædagogisk støtteredskab til at eksponere borgere for angst, og at VR-briller ikke er en teknologi, som skal erstatte fysisk tilstedeværelse, men kan bruges i samspil mellem vejlederen og borgeren. Vores empiri har givet os indsigt i, hvordan VR-teknologi kan muliggøre et skræddersyet forløb til den enkelte borger. VR-udbyderen tilbyder et online bibliotek bestående af forskellige videoer, hvor vejlederen kan udvælge og sammensætte videoer, så borgeren kan eksponeres for nøjagtigt det, som vedkommende finder angstfremkaldende. Ydermere tilbyder videobiblioteket videoer, der muliggør gradvis eksponering i og mellem sessioner. VR-teknologi muliggør et fleksibelt tilbud, der kan foregå i trygge rammer, idet borgeren ikke behøver at blive eksponeret for sin angst i den fysiske verden